Electric Light Experience består af passionerede musikere fra Danmark, Norge og Sverige, som alle deler en dyb kærlighed til den symfoniske rock, Jeff Lynne skabte med Electric Light Orchestra fra begyndelsen af 1970’erne.
Vi lægger os tæt op ad den unikke lyd, ELO er kendt for – og inviterer publikum med på en musikalsk rejse fyldt med stemning, nostalgi og ikoniske sange.
En koncert med Electric Light Experience byder blandt andet på klassikere som Mr. Blue Sky, Don’t Bring Me Down, Telephone Line, Confusion, Calling America, Can’t Get It Out of My Head, Living Thing, Rockaria! og Rock’n’Roll Is King.
Electric Light Experience hylder ELO’s musik – spillet med respekt, passion og kærlighed til lyden, der begejstrede en hel generation.